Anne Storm Jørgensen
Kunstner
Mig og min stilart
"Når jeg maler, ophører tiden med at eksistere, det er mit eget univers" - Anne Storm Jørgensen.
Inden jeg går i gang med et maleri, har jeg altid tænkt meget over det.
Jeg maler oftest i serier, min seneste serie hedder "IV Facetter", og udstilles i øjeblikket i Filosof Bygningen Odense C. I denne udstilling har jeg brugt flere sarte farver end normalt, hvor jeg ellers maler mest med meget stærke farver, som eksploderer på lærredet. Malerier med kraftige farver indgår selvfølgelig stadig, men flere lyse farver er repræsenteret.
Jeg har diplom fra Fyens Designskolen og den Ny Kunstskole. Jeg har taget en international uddannelse som akedemiøkonom, men er senere hen også blevet uddannet som NLP coach og socialrådgiver.
"Laughter is the best medicine", det tror jeg på, jeg er for det meste også et meget tilfreds menneske, som ser det positive i tingene, for hvad er der ved at gå rundt og være sur hele livet. Motivation, mestring og vejen dertil har en betydning for mig.
Jeg har en pige og en dreng, på henholdsvis 15 og 7 år, som jeg holder utroligt meget af.


Jeg har på det sidste kastet mig ud i fotokunst, hvilket også er med i min seneste serie "IV Facetter". Du kan se noget af det på siden.
Jeg har en stærk skabertrang, som jeg får udlevet gennem maleriet. Når jeg arbejder har jeg mange ideer - og får ny inspiration igennem selve arbejdsprocessen.
Billedet er taget på Tate Modern i London.